DENIM CARE GUIDE

GLOBE STUDIOS RAW SELVEDGE DENIM

Hvad er raw denim?

Raw denim er denim, der ikke er forvasket eller behandlet efter vævning og farvning. Det betyder, at stoffet er stift, mørkt og helt "råt", som det kom fra væven.

Fordele ved raw denim:

  • Unik patina: Stoffet former sig efter din krop og brug – folder, slid og farveforskelle opstår naturligt over tid.
  • Lang holdbarhed: Den ubehandlede overflade gør det meget slidstærkt.

Hvordan behandler du Raw Denim?

Raw denim afgiver overskudsfarve (indigo), det kaldes at “bløde”. Det kan smitte af på lyse møbler, sko, tasker og tøj. Vær påpasselig med hvide sneakers eller t-shirts, især før første vask. 

Vask med omtanke! Vi anbefaler at:

  • Lufte dem ud natten over – helst udenfor
  • Brug en damper eller hæng dem på badeværelset under et varmt bad
  • Læg dem i fryseren i en plastikpose i 24–48 timer for at dræbe lugtbakterier 

Håndvask (Anbefales) 

  • Vask i en balje eller et badekar med koldt vand
  • Brug mild flydende vaskemiddel 

Fremgangsmåde:

  1. Vend denim på vrangen
  2. Fyld baljen med koldt vand og tilføj en lille mængde vaskemiddel
  3. Læg tøjet i blød i 30–45 minutter
  4. Rør let rundt undervejs
  5. Skyl grundigt i koldt vand
  6. Klem forsigtigt vandet ud (må ikke vrides)
  7. Hæng til tørre, aldrig i direkte sollys

Bemærk ved håndvask kan farven fade.

Hvad er Selvedge denim?

Selvedge denim er en type denim vævning, hvor stoffets kanter er vævet på en måde, der forhindrer det at trevle. Det sker på traditionelle shuttle looms, som væver stoffet tæt og med en karakteristisk, ren kant, ofte markeret med en farvet tråd. 

Fordele ved selvedge denim:

  • Høj kvalitet: Tættere vævning og længere holdbarhed.
  • Æstetik: Den synlige selvedge-kant, især ved opsmøg, ses som et kvalitetstegn.
  • Traditionelt håndværk: Ofte forbundet med små produktioner og mere omhyggelig konstruktion.
Shop denim